Værdigrundlag og antimobbestrategi
Godkendt i skolebestyrelsen d. 30.05.2024
Skolens værdier
Ro
Med ro kan vi kan fordybe os i undervisningen og skabe læringsmiljøer, hvor alle føler sig trygge og kan koncentrere sig. Vi kan føle os glade og trygge og have mere energi til at lære og lege. Vi kan være tålmodige, hjælpsomme og arbejde bedre sammen. I et roligt miljø er det nemmere at skabe stærke relationer baseret på gensidig tillid og respekt.
Ro er et middel til at skabe trivsel, læring og et godt skoleliv for alle.
Hvordan kan vi sammen skabe ro på skolen?
Vi kan alle være med til at skabe ro på skolen ved at:
være venlige og respektfulde i skrift og tale
lytte til hinanden
skabe ro ved at give og bidrage til ro
være åbne og nysgerrige.
Nysgerrighed
Når vi er nysgerrige, er vi engagerede og motiverede. Vi tør stille spørgsmål og fejle, og endda lære af vores fejl. Finde nye idéer og løsninger på udfordringer - i undervisningen og samspillet med hinanden. Vi udvider vores horisont og får nye perspektiver på verden. Får en dybere indsigt i hinandens styrker, behov og perspektiver, og anerkender derved forskellighed, hvilket styrker fællesskabet og samarbejdet.
Hvordan kan vi fremme nysgerrigheden på vores skole?
Vi kan alle være med til at fremme nysgerrigheden ved at:
stille spørgsmål
være åbne
samarbejde og arbejde selvstændigt
at se bagom adfærd.
Fællesskab
Fællesskab er at være en del af noget større end sig selv. Det er en enhed af børn og voksne, der har tillid til hinanden, støtter og inspirerer hinanden. Et fællesskab nødvendiggør et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vi føler os trygge, respekterede; tør være os selv. Vi ønsker et fællesskab, hvor vi værdsætter hinandens bidrag, unikke talenter, forskelligheder og perspektiver og tør give positiv feedback.
Et godt skolemiljø for børn og voksne kræver et fællesskab, hvor alle har en stemme - har mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og tager ansvar. Hvor vi hjælper hinanden med at nå vores mål og fejrer fælles og personlige succeser.
Hvordan kan vi styrke fællesskabet på skolen?
Vi kan alle være med til at styrke fællesskabet ved at:
være venlige, respektfulde og tolerante
lytte til hinanden
være inkluderende og involverende
deltage i fællesaktiviteter
samarbejde
Håndtering af overtrædelser
Skolen følger bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, hvis det vurderes nødvendigt at håndtere evt. overtrædelser.
Fremme af god orden i folkeskolen : https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/ro-og-klasseledelse/fremme-af-god-orden-i-folkeskolen
Målet med antimobbestrategi
En effektiv antimobbestrategi tager sit afsæt i og spiller aktivt sammen med et stærkt, veldefineret og forankret værdiregelsæt. Værdiregelsættet og antimobbestrategien hænger derfor uløseligt sammen. Vi ønsker på Sengeløse skole at forebygge mobning ved at skabe trygge, tolerante og respektfulde læringsfællesskaber.
Forebyggelse af mobning
Den nationale trivselsmåling er bl.a. skolens redskab ift. at opdage et utrygt fællesskab og evt. mobning. Trivselsmålingerne gennemgås systematiske i henhold til vejledningen til arbejdet med trivselsmålinger (UVM.dk). Forebyggelse af mobning handler overordnet om at have fokus på at styrke sammenholdet - at skabe fællesskabsfølelse, så eleverne oplever en tryg skolehverdag og et trygt fællesskab for læring og udvikling. Førnævnte kræver et blik på fællesskabets præmisser. Fællesskabet på Sengeløse skole er båret af skolehverdagen –det fællesskabende didaktiske: undervisning og aktiviteter med fokus på at skabe sammenhold og tolerance, fælles projekter på tværs af trin/alder, PBL-projekter, lejrture, ture ud af huset, skoleavis, skolens traditioner og akt-projekter med fokus på trivsel etc.
Ikke mindst er samarbejdet med forældre og involvering af forældre i skolens hverdag essentielt for at skolen synes et trygt sted at være.
Hvad er mobning
“Mobning handler ikke om dårligt opdragede børn, men om utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskelligheder. Hvis vi skal bekæmpe mobning, kræver det derfor et miljø, hvor alle børn er med i fællesskabet. For alle børn har ret til en tryg skolegang.”
Naja Kinch Sohn, ekspert i børns trivsel i Red Barnet
Hvis fællesskabet bliver utrygt
Når vi taler utrygge fællesskaber og mobning er der mange kræfter på spil, men ingen af kræfterne er alene om at igangsætte mobning. Mobning opstår i uheldige interaktioner mellem de forskellige former for indflydelse.
Tegn på mobning
Tegn på mobning på individniveau, er umiddelbart lettere at opdage end fx snævre normer og lav tolerance. Ofte er det disse tegn, som for de voksne omkring børnegruppen vil være synlige. De voksne vil fx opleve at eleven, eller enkelte elever, bliver passive og trækkersig ud af fællesskabet, er alene i frikvarterer, søger meget voksenkontakt, ikke udvikler sig alderssvarende, udviser ringe selvtillid, bliver opfarende eller indelukket, udebliver fra skole/SFO, klarer sig dårligt fagligt, er bange for at komme i skole/SFO osv.
Håndtering af mobning
Det trygge fællesskab
Sengeløse skoles værdigrundlag har fokus på at skabe et trygt fællesskab - en skole hvor fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Et fællesskab, hvor eleverne trives, og hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. En skole med fokus på den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre og en anerkendende tilgang.
Skolens antimobbestrategi og handleplan har udover en undersøgelsesproces også et fokus på at skabe et socialt fællesskab båret af tolerance, respekt og fællesskabsfølelse. Et fællesskab forankret i skolens værdiregelsæt og i dagligdagen på Sengeløse skole.
Handleplan
På Sengeløse skole anskuer vi en mobbeproblematik som sociale processer på afveje. Sengeløse skoles Handleplan har fokus på en undersøgende praksis og løsninger i fællesskab – ledelse, lærere, aktmedarbejdere, elever og forældre. Ved oplevelsen af et utrygt fællesskab og evt. mobning inddrages ledelsen, de vil i samarbejde med lærerne omkring klassen, aktmedarbejder og evt. ekstern vejleder udarbejde en Handleplan. De involverede elever og forældre i den pågældende klasse bliver orienteret om sagen og skolens handleplan, dette er en løbende proces, hvor alle parter inddrages.
Første del i handleplanen er at indsamle viden – Den undersøgende fase her undersøges det sociale miljø i klassen med fokus på ”hvad der er på spil” i fællesskabet. Skolen vil i den undersøgende fase benytte sig af bl.a. trivselsmålingerne, elevsamtaler, fraværsdata og materialer fra Børns vilkår, Red Barnet, DCUM, og andre relevant redskaber, som vil kunne belyse problematikken og dens karakter. Alle elever i den pågældende klasse/gruppe vil blive inddraget i den undersøgende fase, fx ved spørgeskemaer, samtaler, lege etc. Det fælles ved førnævnte redskaber er at de er forankret i nyeste forskning, og tager udgangspunkt i et blik på gruppedynamikker og fællesskabets præmis. Hvilke undersøgelsesredskaber der benyttes, nævnes i den konkrete handleplan.
Hvis undersøgelses fasen peger på utrygge fællesskaber og evt. mobning, klarlægges hvilke indsatser, der skal sættes i gang og der udarbejdes en egentlig handleplan for disse indsatser, herunder målsætning og opfølgning. Indsatserne tager udgangspunkt i konkrete redskaber til et systematisk arbejde med klassefællesskabet, dette er en proces, hvor alle elever og voksne omkring klassen vil blive involveret. Der findes ikke en måde at håndtere mobning på det vil altid være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. (Red Barnet)
Mobning ses ikke som et individualiseret fænomen, som fx et spørgsmål om særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn. I stedet forstås mobning som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. (Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard)
Sengeløse skole ønsker ikke en undersøgelsesproces på individniveau - at finde forklaringer og løsninger med fokus på betegnelser som mobber og offer. Derved forholder man sig ikke til det sociale miljø og det dysfunktionelle i de sociale dynamikker. Mobning er en social proces, og kræver derfor en forklaring og løsning mere end et individuelt perspektiv. Samtaler på individplan kan dog være en del af løsningen, men aldrig svaret. Når/hvis disse individuelle samtaler finder sted, bør man som voksen være opmærksom på, at de involverede elever ofte har et meget anderledes perspektiv/oplevelse, og at alle parter mødes med sympati, da alle er offerere for et socialt miljø, der er præget af utryghed – et svært fællesskab. Fokus i samtalerne skal være præget af en nysgerrighed på oplevelse af fællesskabet, herunder bl.a. sprog, sociale regelsæt og normsæt. På den måde vil man møde de unge med sympati og et udgangspunkt for et videre arbejde med det dysfunktionelle fællesskab.
Forankring
Sengeløse skoles antimobbestrategi og værdigrundlag skal være brugbar og synlig i det daglige liv på skolen.
Klassens fællesskab skal være et fast emne på forældremøder og evt. i ugebrevet.
Skolens kontaktforældre opfordres til at arrangere fællesskabsopbyggende aktiviteter for klassen og forældrene.
På teammøder og afdelingsmøder kan klasse/børne-fællesskabet komme på som et fast emne.
Synlighed handler også om formidling.
Målet med antimobbestrategi
En effektiv antimobbestrategi tager sit afsæt i og spiller aktivt sammen med et stærkt, veldefineret og forankret værdiregelsæt. Værdiregelsættet og antimobbestrategien hænger derfor uløseligt sammen. Vi ønsker på Sengeløse skole at forebygge mobning ved at skabe trygge, tolerante og respektfulde læringsfællesskaber.
Forebyggelse af mobning
Den nationale trivselsmåling er bl.a. skolens redskab ift. at opdage et utrygt fællesskab og evt. mobning. Trivselsmålingerne gennemgås systematiske i henhold til vejledningen til arbejdet med trivselsmålinger (UVM.dk). Forebyggelse af mobning handler overordnet om at have fokus på at styrke sammenholdet - at skabe fællesskabsfølelse, så eleverne oplever en tryg skolehverdag og et trygt fællesskab for læring og udvikling. Førnævnte kræver et blik på fællesskabets præmisser. Fællesskabet på Sengeløse skole er båret af skolehverdagen –det fællesskabende didaktiske: undervisning og aktiviteter med fokus på at skabe sammenhold og tolerance, fælles projekter på tværs af trin/alder, PBL-projekter, lejrture, ture ud af huset, skoleavis, skolens traditioner og akt-projekter med fokus på trivsel etc.
Ikke mindst er samarbejdet med forældre og involvering af forældre i skolens hverdag essentielt for at skolen synes et trygt sted at være.
Hvad er mobning
“Mobning handler ikke om dårligt opdragede børn, men om utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskelligheder. Hvis vi skal bekæmpe mobning, kræver det derfor et miljø, hvor alle børn er med i fællesskabet. For alle børn har ret til en tryg skolegang.”
Naja Kinch Sohn, ekspert i børns trivsel i Red Barnet
Hvis fællesskabet bliver utrygt
Når vi taler utrygge fællesskaber og mobning er der mange kræfter på spil, men ingen af kræfterne er alene om at igangsætte mobning. Mobning opstår i uheldige interaktioner mellem de forskellige former for indflydelse.
Tegn på mobning
Tegn på mobning på individniveau, er umiddelbart lettere at opdage end fx snævre normer og lav tolerance. Ofte er det disse tegn, som for de voksne omkring børnegruppen vil være synlige. De voksne vil fx opleve at eleven, eller enkelte elever, bliver passive og trækkersig ud af fællesskabet, er alene i frikvarterer, søger meget voksenkontakt, ikke udvikler sig alderssvarende, udviser ringe selvtillid, bliver opfarende eller indelukket, udebliver fra skole/SFO, klarer sig dårligt fagligt, er bange for at komme i skole/SFO osv.
Håndtering af mobning
Det trygge fællesskab
Sengeløse skoles værdigrundlag har fokus på at skabe et trygt fællesskab - en skole hvor fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Et fællesskab, hvor eleverne trives, og hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. En skole med fokus på den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre og en anerkendende tilgang.
Skolens antimobbestrategi og handleplan har udover en undersøgelsesproces også et fokus på at skabe et socialt fællesskab båret af tolerance, respekt og fællesskabsfølelse. Et fællesskab forankret i skolens værdiregelsæt og i dagligdagen på Sengeløse skole.
Handleplan
På Sengeløse skole anskuer vi en mobbeproblematik som sociale processer på afveje. Sengeløse skoles Handleplan har fokus på en undersøgende praksis og løsninger i fællesskab – ledelse, lærere, aktmedarbejdere, elever og forældre. Ved oplevelsen af et utrygt fællesskab og evt. mobning inddrages ledelsen, de vil i samarbejde med lærerne omkring klassen, aktmedarbejder og evt. ekstern vejleder udarbejde en Handleplan. De involverede elever og forældre i den pågældende klasse bliver orienteret om sagen og skolens handleplan, dette er en løbende proces, hvor alle parter inddrages.
Første del i handleplanen er at indsamle viden – Den undersøgende fase her undersøges det sociale miljø i klassen med fokus på ”hvad der er på spil” i fællesskabet. Skolen vil i den undersøgende fase benytte sig af bl.a. trivselsmålingerne, elevsamtaler, fraværsdata og materialer fra Børns vilkår, Red Barnet, DCUM, og andre relevant redskaber, som vil kunne belyse problematikken og dens karakter. Alle elever i den pågældende klasse/gruppe vil blive inddraget i den undersøgende fase, fx ved spørgeskemaer, samtaler, lege etc. Det fælles ved førnævnte redskaber er at de er forankret i nyeste forskning, og tager udgangspunkt i et blik på gruppedynamikker og fællesskabets præmis. Hvilke undersøgelsesredskaber der benyttes, nævnes i den konkrete handleplan.
Hvis undersøgelses fasen peger på utrygge fællesskaber og evt. mobning, klarlægges hvilke indsatser, der skal sættes i gang og der udarbejdes en egentlig handleplan for disse indsatser, herunder målsætning og opfølgning. Indsatserne tager udgangspunkt i konkrete redskaber til et systematisk arbejde med klassefællesskabet, dette er en proces, hvor alle elever og voksne omkring klassen vil blive involveret. Der findes ikke en måde at håndtere mobning på det vil altid være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. (Red Barnet)
Mobning ses ikke som et individualiseret fænomen, som fx et spørgsmål om særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn. I stedet forstås mobning som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. (Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard)
Sengeløse skole ønsker ikke en undersøgelsesproces på individniveau - at finde forklaringer og løsninger med fokus på betegnelser som mobber og offer. Derved forholder man sig ikke til det sociale miljø og det dysfunktionelle i de sociale dynamikker. Mobning er en social proces, og kræver derfor en forklaring og løsning mere end et individuelt perspektiv. Samtaler på individplan kan dog være en del af løsningen, men aldrig svaret. Når/hvis disse individuelle samtaler finder sted, bør man som voksen være opmærksom på,
at de involverede elever ofte har et meget anderledes perspektiv/oplevelse, og at alle parter mødes med sympati, da alle er offerere for et socialt miljø, der er præget af utryghed – et svært fællesskab. Fokus i samtalerne skal være præget af en nysgerrighed på oplevelse af fællesskabet, herunder bl.a. sprog, sociale regelsæt og normsæt. På den måde vil man møde de unge med sympati og et udgangspunkt for et videre arbejde med det dysfunktionelle fællesskab.
Forankring
Sengeløse skoles antimobbestrategi og værdigrundlag skal være brugbar og synlig i det daglige liv på skolen.
Klassens fællesskab skal være et fast emne på forældremøder og evt. i ugebrevet.
Skolens kontaktforældre opfordres til at arrangere fællesskabsopbyggende aktiviteter for klassen og forældrene.
På teammøder og afdelingsmøder kan klasse/børne-fællesskabet komme på som et fast emne.
Synlighed handler også om formidling.
Formål og proces
Udarbejdelsen af værdigrundlaget har fundet sted i skoleåret 23/24 med inddragelse af elevrådet, personalet og skolebestyrelsen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med inddragelse, konkretisering og implementering af værdigrundlaget.
Værdierne er fundamentet for skolen og skal kunne genkendes i skolens hverdag, samt i relationerne mellem elever, forældre, personale og andre aktører på tværs af organisationen.
Skolens værdier RO, NYSGERRIGHED og FÆLLESSKAB tager afsæt i Høje Tåstrup kommunes Børne og Ungepolitik. Læs mere på: Børne- og ungepolitik (htk.dk)
Skolen danner ramme om nogle af de vigtigste år i vores elevers udvikling og læring.
På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften skal alle elever opleve et trygt undervisnings- og fritidsmiljø, så de trives bedst muligt og udvikler sig både fagligt og socialt.
Vi ønsker at motivere eleverne til at være nysgerrige på sig selv, og den verden de er en del af, dette fordrer viden og rum til læring
Fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Vi ønsker et respektfuldt fællesskab, hvor eleverne trives og der er plads til forskellighed.
På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften er den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre central, det fordrer en anerkendende tilgang til hinanden
Formål og proces
Udarbejdelsen af værdigrundlaget har fundet sted i skoleåret 23/24 med inddragelse af elevrådet, personalet og skolebestyrelsen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med inddragelse, konkretisering og implementering af værdigrundlaget.
Værdierne er fundamentet for skolen og skal kunne genkendes i skolens hverdag, samt i relationerne mellem elever, forældre, personale og andre aktører på tværs af organisationen.
Skolens værdier RO, NYSGERRIGHED og FÆLLESSKAB tager afsæt i Høje Tåstrup kommunes Børne og Ungepolitik. Læs mere på: Børne- og ungepolitik (htk.dk)
Skolen danner ramme om nogle af de vigtigste år i vores elevers udvikling og læring.
På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften skal alle elever opleve et trygt undervisnings- og fritidsmiljø, så de trives bedst muligt og udvikler sig både fagligt og socialt.
Vi ønsker at motivere eleverne til at være nysgerrige på sig selv, og den verden de er en del af, dette fordrer viden og rum til læring
Fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Vi ønsker et respektfuldt fællesskab, hvor eleverne trives og der er plads til forskellighed.
På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften er den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre central, det fordrer en anerkendende tilgang til hinanden
Formidling
Værdigrundlag og antimobbestrategi er tilgængelig på skolens hjemmeside.
Formål og proces
Udarbejdelsen af værdigrundlaget har fundet sted i skoleåret 23/24 med inddragelse af elevrådet, personalet og skolebestyrelsen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med inddragelse, konkretisering og implementering af værdigrundlaget. Værdierne er fundamentet for skolen og skal kunne genkendes i skolens hverdag, samt i relationerne mellem elever, forældre, personale og andre aktører på tværs af organisationen.
Skolens værdier RO, NYSGERRIGHED og FÆLLESSKAB tager afsæt i Høje Tåstrup kommunes Børne og Ungepolitik.
Skolen danner ramme om nogle af de vigtigste år i vores elevers udvikling og læring. På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften skal alle elever opleve et trygt undervisnings- og fritidsmiljø, så de trives bedst muligt og udvikler sig både fagligt og socialt.
Vi ønsker at motivere eleverne til at være nysgerrige på sig selv, og den verden de er en del af, dette fordrer viden og rum til læring.
Fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Vi ønsker et respektfuldt fællesskab, hvor eleverne trives og der er plads til forskellighed.
På Sengeløse Skole, SFO og Øtoften er den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre central, det fordrer en anerkendende tilgang til hinanden
Evaluering
Værdigrundlaget evalueres i maj 2025 og revideres 2026
REFERENCER
Red Barnet:
UVM
Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard (red.) Mobning. Sociale Processer på Afveje, 259 sider, Hans Reitzels Forlag, København: 2009
Børns vilkår
”Systematisk arbejde med klassefællesskabet”
Sengeløse Skole
Tidligere udgave af Handleplan ved mobning på Sengeløse skole
