Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Om os

Sengeløse Skole er en folkeskole med ca. 500 elever og 70 medarbejdere. Eleverne fordeler sig på 20 klasser fra 0.-9. klassetrin.

Endvidere har vi en specialrække normeret til 30 elever kaldet afdeling Øtoften. Eleverne på Øtoften er for elever med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Læs mere om Øtoften

På skolen er der SFO, der er delt i 2 afdelinger: Åen med børn fra 0.-1. klasse og Åløbet med børn fra 2.-3. klasse. De har tilsammen ca. 200 børn

Læs mere om Sengeløse SFO

Læring

Sengeløse Skole har et stort fokus på elevernes faglige læring og deres trivsel, da dette er afgørende for, at vores elever får mulighed for at danne og uddanne sig i en sådan grad, at de vil kunne begå sig i det omskiftelige omkringliggende samfund. Dette gør skolen bl.a. ved en evalueringskultur, hvor personalets tilbagemeldinger, testresultater og elevevalueringer danner en basis for den læring og kultur, som skolen skal arbejde efter. Dette gælder endvidere de store muligheder, som ligger i kommunens projekt på skoleområdet om Fremtidens Skole/PBL.

Nationale test

Skolen har gennem en årrække leveret gode resultater i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver, nationale tests og nationale trivselsmålinger. Disse målinger er ikke mål i sig selv, men vigtige evalueringer, som vi bruger konstruktivt.

Se afgangsprøvekarakterer og andre nøgletal for Sengeløse Skole

Samarbejde med lokalsamfundet

Vi har et godt og tæt samarbejde med fritidsdelen, klubben og lokalsamfundet i Sengeløse. Bl.a. leverer eleverne artikler til lokalavisen Sengeløse Nyt hver måned.

Bygninger og faciliteter

Skolen er bygget i forskellige etaper over mange år. I 2003 blev skolens store og lyse indskolingshus bygget. Her er god plads til både klasselokaler, SFO-lokaler og fællesrum. I 2014 blev udskolingen udvidet med 2 klasselokaler, så den nu rummer 7.-9. klasse. På resten af skolen har vi indrettet nogle gode fællesarealer.

Udearealerne bærer præg af, at vi er en landsbyskole - der er grønne områder, gode legepladser og masser af plads.

Måske er du også interesseret i

Linje 10

Linie 10 er Høje-Taastrup Kommunes 10. klassetilbud

Læs mere om Linje 10

Sengeløse Skole

Spangåvej 10, 2630 Taastrup

Telefon: 43 35 23 20
Sglskole@htk.dk

Kontorets åbningstider

Mandag - torsdag: kl. 8.00 - 15.00

Fredag: kl. 8.00-14.00

EAN nr.: 5790000400317