Anti-mobbestrategi

Forebyggelse af mobning

Den nationale trivselsmåling er bl.a. skolens redskab ift. at opdage et utrygt fællesskab og evt. mobning. Trivselsmålingerne gennemgås systematiske i henhold til vejledningen til arbejdet med trivselsmålinger (UVM.dk). Forebyggelse af mobning handler overordnet om at have fokus på at styrke sammenholdet - at skabe fællesskabsfølelse, så eleverne oplever en tryg skolehverdag og et trygt fællesskab for læring og udvikling. Førnævnte kræver et blik på fællesskabets præmisser.

Fællesskabet på Sengeløse skole er båret af skolehverdagen –det fællesskabende didaktiske: undervisning og aktiviteter med fokus på at skabe sammenhold og tolerance, fælles projekter på tværs af trin/alder, PBL-projekter, lejrture, ture ud af huset, skoleavis, skolens traditioner og akt-projekter med fokus på trivsel etc.

Ikke mindst er samarbejdet med forældre og involvering af forældre i skolens hverdag essentielt for at skolen synes et trygt sted at være.

Hvad er mobning

“Mobning handler ikke om dårligt opdragede børn, men om utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskelligheder. Hvis vi skal bekæmpe mobning, kræver det derfor et miljø, hvor alle børn er med i fællesskabet. For alle børn har ret til en tryg skolegang.”

Naja Kinch Sohn, ekspert i børns trivsel i Red Barnet

Hvis fællesskabet bliver utrygt

Når vi taler utrygge fællesskaber og mobning er der mange kræfter på spil, men ingen af kræfterne er alene om at igangsætte mobning. Mobning opstår i uheldige interaktioner mellem de forskellige former for indflydelse.

Tegn på mobning

Tegn på mobning på individniveau, er umiddelbart lettere at opdage end fx snævre normer og lav tolerance. Ofte er det disse tegn, som for de voksne omkring børnegruppen vil være synlige. De voksne vil fx opleve at eleven, eller enkelte elever, bliver passive og trækkersig ud af fællesskabet, er alene i frikvarterer, søger meget voksenkontakt, ikke udvikler sig alderssvarende, udviser ringe selvtillid, bliver opfarende eller indelukket, udebliver fra skole/SFO, klarer sig dårligt fagligt, er bange for at komme i skole/SFO osv.

Håndtering af mobning

Det trygge fællesskab

Sengeløse skoles værdigrundlag har fokus på at skabe et trygt fællesskab - en skole hvor fællesskabet er i centrum i det daglige liv på skolen. Et fællesskab, hvor eleverne trives, og hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. En skole med fokus på den gode relation mellem elever, pædagoger, lærere og forældre og en anerkendende tilgang.

Skolens antimobbestrategi og handleplan har udover en undersøgelsesproces også et fokus på at skabe et socialt fællesskab båret af tolerance, respekt og fællesskabsfølelse. Et fællesskab forankret i skolens værdiregelsæt og i dagligdagen på Sengeløse skole.

Handleplan

På Sengeløse skole anskuer vi en mobbeproblematik som sociale processer på afveje. Sengeløse skoles Handleplan har fokus på en undersøgende praksis og løsninger i fællesskab – ledelse, lærere, aktmedarbejdere, elever og forældre. Ved oplevelsen af et utrygt fællesskab og evt. mobning inddrages ledelsen, de vil i samarbejde med lærerne omkring klassen, aktmedarbejder og evt. ekstern vejleder udarbejde en Handleplan. De involverede elever og forældre i den pågældende klasse bliver orienteret om sagen og skolens handleplan, dette er en løbende proces, hvor alle parter inddrages.

Første del i handleplanen er at indsamle viden – Den undersøgende fase her undersøges det sociale miljø i klassen med fokus på ”hvad der er på spil” i fællesskabet. Skolen vil i den undersøgende fase benytte sig af bl.a. trivselsmålingerne, elevsamtaler, fraværsdata og materialer fra Børns vilkår, Red Barnet, DCUM, og andre relevant redskaber, som vil kunne belyse problematikken og dens karakter. Alle elever i den pågældende klasse/gruppe vil blive inddraget i den undersøgende fase, fx ved spørgeskemaer, samtaler, lege etc. Det fælles ved førnævnte redskaber er at de er forankret i nyeste forskning, og tager udgangspunkt i et blik på gruppedynamikker og fællesskabets præmis. Hvilke undersøgelsesredskaber der benyttes, nævnes i den konkrete handleplan.

Hvis undersøgelses fasen peger på utrygge fællesskaber og evt. mobning, klarlægges hvilke indsatser, der skal sættes i gang og der udarbejdes en egentlig handleplan for disse indsatser, herunder målsætning og opfølgning. Indsatserne tager udgangspunkt i konkrete redskaber til et systematisk arbejde med klassefællesskabet, dette er en proces, hvor alle elever og voksne omkring klassen vil blive involveret. Der findes ikke en måde at håndtere mobning på det vil altid være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. (Red Barnet)

Mobning ses ikke som et individualiseret fænomen, som fx et spørgsmål om særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn. I stedet forstås mobning som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. (Jette Kofoed & Dorte Marie Søndergaard)

Sengeløse skole ønsker ikke en undersøgelsesproces på individniveau - at finde forklaringer og løsninger med fokus på betegnelser som mobber og offer. Derved forholder man sig ikke til det sociale miljø og det dysfunktionelle i de sociale dynamikker. Mobning er en social proces, og kræver derfor en forklaring og løsning mere end et individuelt perspektiv. Samtaler på individplan kan dog være en del af løsningen, men aldrig svaret. Når/hvis disse individuelle samtaler finder sted, bør man som voksen være opmærksom på,

at de involverede elever ofte har et meget anderledes perspektiv/oplevelse, og at alle parter mødes med sympati, da alle er offerere for et socialt miljø, der er præget af utryghed – et svært fællesskab. Fokus i samtalerne skal være præget af en nysgerrighed på oplevelse af fællesskabet, herunder bl.a. sprog, sociale regelsæt og normsæt. På den måde vil man møde de unge med sympati og et udgangspunkt for et videre arbejde med det dysfunktionelle fællesskab.

Forankring

Sengeløse skoles antimobbestrategi og værdigrundlag skal være brugbar og synlig i det daglige liv på skolen.

• Klassens fællesskab skal være et fast emne på forældremøder og evt. i ugebrevet.

• Skolens kontaktforældre opfordres til at arrangere fællesskabsopbyggende aktiviteter for klassen og forældrene.

• På teammøder og afdelingsmøder kan klasse/børne-fællesskabet komme på som et fast emne.

• Synlighed handler også om formidling.